Victoria Kjær Theilvig har netop vundet Miss Universe. En skønhedskonkurrence for kvinder. Skal vi være glade? Er konkurrencen forældet? Vi ved det ikke, men vi har sat os for at undersøge det.
Af Emma Sørensen, Anna Jelsgaard og Birka Pind
Hvad synes de unge, danske kvinder om Miss Universe? Solvej Lund er en af dem, som vi har spurgt. Hun er 21 år og bor i Aarhus.
Lyt med her, for at finde ud af, hvad hun mener om Miss Universe, måske du er enig?
Solvej Lund arbejder i Change i Bruuns Galleri og træner piger fra 9-12 år i gymnastik. Foto af Birka Pind
Artiklen er skabt for at gøre unge kvinder klogere på Miss Universe. Lyt med, når vi læser den højt for Solvej eller læs den selv.
I bunden kan du igen høre, om artiklen har ændret Solvejs holdning. Måske kan artiklen også give dig nye perspektiver på Miss Universe?
I små kjoler med glimtende pailletter og lange støvler bevæger de deres hofter i takt til latinrytmer. Store smil pryder deres ansigter og gør det svært ikke at blive revet med af stemningen. Smilene tilhører 130 kvinder, og om to timer er en af dem årets “Miss Universe”. Den kvinde skal vise sig at være danske Victoria Kjær Theilvig. 2024 er således første gang, at en dansk kvinde vinder denne titel.
En spirende undring
Iklædt striktrøjer, slidte jeans og gummisko begynder tankerne at spire på os. Tre kvindelige journaliststuderende.
Illustrationen er skabt ved hjælp af AI og Canva af Birka Pind
Vi bliver enige om at skabe et rum, hvor unge kvinder, der også er i tvivl, kan danne sig en holdning.
Det vil vi gøre gennem en artikel, hvor vi hører kvinder, der også er i tvivl, og hvor vi stiller spørgsmål til dem, der har erfaringen. Vi starter med at tage kontakt til kilder hos og omkring Miss Danmark. Organisationen afholder årligt en dansk skønhedskonkurrence, hvor de kårer ‘Miss Danmark.’ Det er også dem, der sender en dansk repræsentant til Miss Universe. Mens vi venter på svar, sender vi et spørgeskema ud og laver Instagramprofilen @hvad.er.miss.universe for at møde de unge kvinder dér.
Vi ender med at få kontakt til Miss Danmark gennem vores instagramprofil, og de sætter os i kontakt med nogle af de piger, der før har repræsenteret Danmark ved Miss Universe, og som stadig er tilknyttet den danske organisation.
Fra stille mus til catwalk-girl
“Jeg kan huske, da jeg først trådte ud på scenen, tænkte jeg: ‘Hold da op, der er mange mennesker!’”
Året er 2021, vi er på en stor scene i Eilat, Israel, og på scenen står Sara Langtved og kigger ud på publikum. Hun er Danmarks repræsentant til Miss Universe det år.
“Man var jo forberedt ordentligt, men når du står på scenen, hvor spotlightet rammer dig i ansigtet, og der sidder flere millioner mennesker og ser med fra hele verden, så glemmer man lidt al den information, man har fået.”
To år forinden deltog hun Miss Danmark, hvor hun endte i top ti.
“Det har været med til at forme den identitet, jeg har i dag. Det har hjulpet mig med at tro på mig selv.”
I 2023 løb Nikoline Uhrenholt Hansen med ‘Miss Danmark’-titlen, og et par måneder senere landede hun i El Salvador for at repræsentere Danmark ved Miss Universe.
“Det var det vildeste øjeblik at komme ud foran så mange mennesker. Jeg elsker at stå på scenen og gå catwalk, det føles meget ‘empowering’. Du føler dig så stærk, folk hepper på dig. Du føler virkelig, at du hviler i dig selv, og hvem du er. ”
Hun havde selv tilmeldt sig Miss Danmark, da hun som en, med sine egne ord, “genert, lille mus” var tiltrukket af en verden, hvor kvinderne turde stille sig frem på en scene.
“Fra du landede i lufthavnen, var der fans overalt. De stod på hotellet fra morgen til aften bare for at få et billede, hvilket er så mærkeligt, når jeg kommer fra lille Jylland.”
Empowering eller unaturlige skønhedsidealer?
Vi hopper tilbage til spørgeskemaet, hvor svarene er begyndt at tikke ind. De svar skal vi bruge til at finde ud af, hvilke holdninger der findes blandt de unge danskere:
På jagt efter holdninger ude i virkeligheden
En decembermorgen er vi i Ceresbyen i Aarhus. Omgivelserne vidner om de mange studerende, der finder vej ind på VIAs campus.
Den morgen efterlader ikke meget plads til tanker om catwalks med slanke, bikiniklædte, velfriserede og perfekt sminkede kvinder. Modellerne her går catwalken fra cykelstativerne, hvor de med røde hænder og prustende ånde har sat cyklen, inden de bevæger sig ind i den juleoplyste bygning.
Det er dem, vi skal have fat i denne dag. Vi skal undersøge, hvad den unge, danske kvinde tænker om Miss Universe. Ved at gå rundt blandt de studerende på VIA med vores optager i hånden vil vi forstyrre disse kvinder for en stund.
“Undskyld, vi forstyrrer, men må vi stille dig et par spørgsmål om Miss Universe?”
Kvinderne afviser. De ved ikke noget om det, siger de. Vi må ændre taktik!
“Undskyld, vi forstyrrer, men vi vil gerne høre din holdning til noget, har du tid til et spørgsmål?”
Og så er der bid.
Kvinderne forsøger for optagerens skyld at danne en holdning med den smule kendskab til konkurrencen, de har.
Så holdningen blandt pigerne på VIA er én, mens Sara Langtved og Nikoline Uhrenholt Hansen har andre oplevelser. For Langtved er velgørenheden en naturlig del af Miss Universe.
“Det er noget, der ligger implicit i, at man naturligvis laver noget velgørenhed, fordi det er den person, du er. Det skal ikke virke påtvunget, fordi det er ikke det, der tæller op. Det hele handler om, hvor har du dit hjerte henne, og hvor ligger du din kraft og energi.”
Hjælp fra kulturredaktøren
Efter en dag på VIA og med en masse spørgeskemasvar i hus, har vi brug for at få svar på nogle af de spørgsmål, der har hobet sig op. Vi ringer derfor til Birgitte Borup. Hun er redaktionschef på Berlingskes kulturredaktion, og har boet i USA, hvor hun har fulgt med i deres populærkultur.
Vi tænker, at hun, sammen med Sara Langtved og Nikoline Uhrenholt Hansen, kan kommentere på de indsamlede holdninger. De er dog ikke altid enige.
Andet end et kønt ansigt?
Her møder vi holdningen om, at synet på kvinderne i konkurrencen er snæversynet, hvilket er trist ifølge kvinden i optagelsen.
Hvorfor fylder denne holdning hos en ung kvinde, der ikke ellers har et forhold til konkurrencen?
“Vi har været præget af, at vi er et ekstremt ligestillet samfund. Nogle af fortidens supermodeller, René Simonsen, Helena Christensen og så videre, har jo høj status i vores samfund, men det er også fordi, at de er dygtige, entreprenante kvinder, der repræsenterer andet end bare et skønhedsideal,” siger Birgitte Borup.
Ifølge Sara Langtved skal der også mere til at vinde end blot at leve op til skønhedsidealerne:
“Hvis du ikke har noget at bringe til bordet udover din skønhed, så er kronen svær at vinde hjem. Det handler ikke kun om at se godt ud på en scene. Det handler også om, hvad du bringer til verden.”
Til spørgsmålet om personlighedens plads i Miss Universe siger Borup dog følgende:
“Jeg synes, at det er selvmodsigende. Selvfølgelig fylder personlighed ikke lige så meget. Hvis der kommer en tæskegrim kvinde, som er megasjov og med en fed udstråling, så ville hun jo ikke vinde.”
“Alle kan ligne Miss Universe med den rigtige makeup”
Flere steder møder vi en fordom om, at alle og enhver kan se ud som Miss Universe med den rette makeup.
Her kommer Nikoline Uhrenholt Hansen med et andet perspektiv på det.
“Jeg ser jo skønhedskonkurrencer som en sport, hvor der er nogle regler, og der er nogle rammer for, hvordan du klarer dig godt i konkurrencen. Makeup er en del af de rammer, der er sat for, at du kan klare dig godt indenfor den her sport.”
Er diversitet overhovedet muligt?
Inden vi slutter samtalen med Borup, er der et spørgsmål, der har presset sig på længe. Miss Universe har for nyligt ændret på deres regler for deltagelse i forsøg på at åbne op for større diversitet blandt deltagerne. Der er blandt andet åbnet op for mødre og gifte kvinder. Hvad mon Birgitte mener om det?
“Skønhedskonkurrencer er jo netop kendetegnet ved at være for de få udvalgte, og dem som tilfældigvis er født med et lækkert udseende. Så jeg synes alt snak om, at der skal være diversitet i skønhedskonkurrencer per definition grænser til hykleri.”
En sidste fordom
Inden vi også siger tak for svarene til Nikoline Uhrenholt Hansen og Sara Langtved, har vi lige et sidste spørgsmål, der trænger sig på. Eller måske er det nærmere en fordom, vi har mødt, og som vi bliver nødt til at forholde dem til. Det handler om, hvorvidt de kvinder, der stiller op, gør det fordi de søger anerkendelse og bekræftelse?
“Jeg tænker, det ville give mening, hvis mange danskere fulgte med, eller det blev TV-transmitteret, men det bliver det jo ikke. Så hvem jeg skal søge bekræftelse eller anerkendelse fra, er jeg ikke sikker på. Jeg tog allermest afsted for at få en oplevelse, fordi jeg føler, at det er en ting, du får tilbudt én gang i livet. Og for at være samlet så mange kvinder rundt i verden og lære hinanden noget kultur. Så anerkendelse synes jeg ikke, at jeg fik ud af det,” siger Nikoline Uhrenholt Hansen.
Hvad tænker du nu?
Vi satte os for at skabe et rum, hvor unge kvinder, der også er i tvivl, kan danne sig en holdning. Det her var, hvad vi fandt ud af.
Måske har det hjulpet dig til at danne en holdning. Måske har det givet dig nye perspektiver. Eller måske var det bare ren underholdning til din dag.
Her slutter historien. Lyt her og find ud af om Solvej, som du mødte til at starte med, har fået et nyt perspektiv på konkurrencen efter at have læst historien – hvem ved, måske er I enige?